|
Konsulent/Filter/Fisk
Mikael

Det hele begyndte i mine forældres have, hvor der skulle klippes lidt i træer og
buske, samt anlægges en lille ”dam” med guldfisk.
I 2005 blev det vores tur til at få opfyldt min drøm om at få en japansk inspireret
have med vand og sten. Vi startede med at plante lidt Azer og et opstammet træ.
Samt lave et lille bassin på 1.000 liter vand med 10 guldfisk.
Så blev der plantet lidt mere og købt 2 koi fisk. Dette er nu endt med at vi har
lavet en ”rigtig” koi dam på ca. 30.000 liter med 13 glade koi. Vandfald og kanal
ned til hoved dammen, små gangstier, niveau forskelle i haven, og en
masse forskellig belysning af haven og dammen.
Da vi bor i Sverige og ikke syntes at vores koi skal
fryse deres finner af om
vinteren, byggede vi en lille inde dam i vores skur på
1.200 liter. Den første byggede vi i leca blokke, træ og med gummi dug. Nu er den
også vokset, og er blevet
4.000 liter stor. Den er muret i leca blokke og spartlet
på indersiden, samt rundede hjørner. Den nye inde dam er lige ledes malet med IMPERMAX
”flydende gummifolie” Dette giver en helt glat overflade uden folder og limning
af overlapninger hvor der samler
sig skidt og bakterier.
Denne hobby vokser og vokser
hele tiden. Hvad enten det gælder flere fisk, flere/større filtre, eller bare nogle
små ændringer i haven. Hobbyer som denne og andre slutter aldrig. Dette skal forstås
på den måde at der altid vil være små ændringer, flere idéer, flere indkøb af fisk,
pumper ,lys mm. Det er kun dig selv der sætter grænsen for hvor langt du vil gå
og hvad du vil opnå.
For vores vedkommen er det vist mig der startede det hele mens min kone Vicky var den der sad i baggrunden og passede på pengene og holdt
mig lidt i kort snor. Jeg fandt da også hurtigt ud af at Rom ikke blev bygget på
en dag. Men efter at det hele er ved at falde på plads, og resultaterne er kommet,
har gnisten også blevet tændt hos hende. Hun er nu med 100 % i alt hvad der foregår.
Men uanset om du laver en lille natur dam med åkander, siv og en lille stenkant
rundt om kanten, eller en stor koi dam støbt i beton og glasfiber, er der ingen
ord der kan beskrive den følelse man har indeni når man sidder og kigger på vandet
og sine fisk.
|